Menu
Menu
Menu
Fuglsang Kunstmuseum holder til i en nyere bygning (indviet 2008), tegnet af den engelske arkitekt Tony Fretton. Museets historie griber imidlertid langt tilbage i tiden. Kunstsamlingen blev oprindelig grundlagt i 1890 som en del af det kulturhistoriske museum i Maribo. I 1966 blev et selvstændigt kunstmuseum oprettet på basis af samlingen.
Museet rummer i dag godt 4000 værker af dansk kunst. Papirsamlingen er den største med 3100 værker, herefter følger malerisamlingen med 700 værker, mens skulptursamlingen tæller 200 værker.
Værkerne dækker perioden fra slutningen af 1700-tallet og frem til i dag. Visse perioder er dog stærkere repræsenteret end andre: Det gælder især perioden 1900-1960, men museet ejer fx også en udsøgt samling guldalderkunst.
Fuglsang Kunstmuseum erhverver løbende nye værker til samlingen: på auktioner, fra private eller som gaver. Fælles for alle nyerhvervelser er, at de gennem høj kvalitet understøtter museets erhvervelsesstrategi, så samlingens særlige identitet understøttes, udbygges og nuanceres.
Du kan søge i museets samling via Kunstindeks Danmark.
Fuglsang Kunstmuseum har en samling på ca. 700 malerier fra slutningen af 1700-tallet og frem til i dag.
I guldaldersamlingen er der fokus på landskaber med motiver fra museets nærområde, fx Møns Klint, Iselingen Skov, Maribosøerne og Nakskov Kirke. Samlingen rummer også en række portrætter og rejsebilleder. Periodens væsentligste kunstnere er alle repræsenteret: C.W. Eckersberg, Jens Juel, Christen Købke, Johan Thomas Lundbye, Martinus Rørbye og P.C. Skovgaard.
Et andet knudepunkt i samlingen udgøres af værker skabt i perioden ca. 1880 frem til første del af 1910’erne. Her findes eksempler på naturalisme, impressionisme, symbolisme og øvrige eksperimenter med form og farve, bl.a. ved Anna Ancher, Vilhelm Hammershøi, Oluf Hartmann, Johannes Larsen, Julie Madsen, Theodor Philipsen, L.A. Ring og Olaf Rude.
Den tidlige danske modernisme, med bl.a. ekspressionistiske, kubistiske og futuristiske eksperimenter, er også et hovedområde i Fuglsang Kunstmuseums malerisamling. Det gælder værker af bl.a. Astrid Holm, Vilhelm Lundstrøm, Jais Nielsen, Olaf Rude og William Scharff. Flere af disse værker er ikoner i dansk kunsthistorie.
Også de efterfølgende såkaldte ’Mørkemalere’, og beslægtede kunstnere med fokus på mennesker, landskab og de nære omgivelser i en afdæmpet farvepalet, er repræsenteret i museets samlinger. Det drejer sig fx om Ebba Carstensen, Søren Hjorth Nielsen, Erik Raadal og Erik Hoppe.
Med kontorchef Erik C. Mengels testamentariske gave til museet i 1984 modtog museet 166 værker af de betydeligste kunstnere og strømninger fra 1930’erne til 1960’erne. Dermed fik de spontant-abstrakte kunstnere fra efterkrigstiden også en væsentlig plads i museet samling. Det gælder bl.a. værker af Ejler Bille, Asger Jorn og Carl-Henning Pedersen.
Mengels samling rummer også eksempler på den abstrakt-geometriske kunst, fx Preben Hornung, Richard Mortensen og Richard Winther, ligesom også surrealismen blev repræsenteret Vilhelm Bjerke Petersen og Sven Dalsgaard.
Desuden ejer museet en samling af nyrealistiske værker og det unge vilde maleri fra slutningen af 1970’erne og frem til midten af 1980’erne. Det gælder kunstnere som Anette Abrahamsson, Ursula Reuter Christiansen og Niels Strøbek.
Fuglsang Kunstmuseum ejer ca. 200 skulpturer, hovedsageligt i mindre formater som statuetter, portræthoveder og buster. Hovedværket i samlingen er dog den store Abessinier af Johannes Bjerg fra 1914-15.
Tyngden i skulptursamlingen ligger i perioden 1930-60, og denne tids figurative tradition er antalsmæssigt den bedst repræsenterede. Særligt billedhuggeren Gottfred Eickhoff (1902-1982) indtager en særlig placering med mange værker.
Af abstrakt skulptur fra tiden markerer især Sven Dalsgaard sig fra perioden 1949-1960. Dalsgaards skulpturer er alle tilgået museet i 1984 som del af kontorchef Erik C. Mengels testamentariske kunstgave.
Museet har også en samling gipsafstøbninger og originalmodeller. De er indgået eller blevet deponeret til museet i de tidlige år 1890-1915. Et udvalg er udstillet i museets sal 5.
Fuglsang Kunstmuseum ejer en omfattende samling af kunst på papir. Fra samlingens spæde begyndelse i slutningen af 1800-tallet anskaffede man værker til samlingen i mindre målestok, mens antallet voksede betragteligt fra 1960’ernes begyndelse og et par årtier frem.
I dag indeholder samlingen ca. 3100 værker af grafik, tegning og akvarel samt grafikmapper og bøger med originalgrafik.
Værkerne fordeler sig i landskaber og genrebilleder, portrætter og bybilleder, opstillinger og abstrakte motiver. Tyngden findes i det 20. århundrede, og der er en lang række kvindelige kunstnere repræsenteret.
Enkelte øvrige kunstnere er særligt rigt repræsenteret: Det gælder den lollandskfødte grafiker Ingemann Andersen med 150 værker, maleren Ole Kielberg med næsten 70 akvareller samt tegneren og grafikeren Palle Nielsen med flere end 100 værker.
I museet er sal 4 tilegnet den lysfølsomme kunst på papir.
Fuglsang Kunstmuseum ejer også en mindre samling samtidsfotografi. Det drejer sig om værker af den lollandskfødte billedkunstner Søren Lose (født 1972) samt landskabsfotografen Janne Klerk (født 1953).
Forskningen udgør den ene af museumslovens fem bærende søjler og er fundamentet for museets arbejde med samlinger, erhvervelser, ophængninger og særudstillinger.
Forskningen betyder, at museet kontinuerligt kan præsentere ny viden og aktuelle vinkler på kunsten. Den sikrer, at både samling og særudstillinger opleves som vedkommende og nærværende for vores publikum. Da særudstillingerne altid tager udgangspunkt i et eller flere af museets værker, tilføres samlingerne også ny viden gennem de skiftende udstillinger.
Museets forskningsmæssige perspektiv er en dynamisk størrelse. Der veksles mellem “klassisk” kunsthistorisk forskning, hvor én kunstner og dennes værk er i fokus, og en tværfaglig forskning, hvor emnet belyses gennem flere faglige vinkler.
Du kan læse mere om museets forskningsprojekter her.
Museet udfører egne forskningsprojekter, men samarbejder også i vidt omfang med andre kunstmuseer. Blandt andet Ribe Kunstmuseum, som Fuglsang Kunstmuseum siden 2011 har haft et strategisk partnerskab med. Også universiteter, forlag og andre institutioner er museets forskningsmæssige samarbejdspartnere.
Fuglsang Kunstmuseum er medlem af Kulturministeriets Forskningsportal: pure.kb.dk. Her kan man søge i og læse om museets forskning, både den nye og den ældre. Museets forskere er repræsenteret med en forskerprofil, der løbende opdateres med udgivelser, udstillingsprojekter og formidlingsaktiviteter.
Fuglsang Kunstmuseum er medejer af det digitale forskningstidsskrift Perspective, der driftes af Statens Museum for Kunst i samarbejde med en række af landets kunstmuseer.
Perspective publicerer forskningsartikler, der udspringer af og har relevans for forskning i dansk kunst.
Fuglsang Kunstmuseum er medlem af redaktionskomitéen og repræsenteres af museumsinspektør med forskningsansvar, ph.d. Liza Kaaring.
Fuglsang Kunstmuseum har siden 2011 haft et fast forskningssamarbejde med Ribe Kunstmuseum. De to museer er begge selvejende, statsanerkendte kunstmuseer og har på grund af en parallel historik mange ligheder. Det betyder blandt andet, at der er et stort sammenfald i de to samlingers indhold af værker og værktyper, perioder og kunstnere.
Det overordnede mål med det museale og strategiske samarbejde er løbende at udvikle og sikre den faglige, didaktiske og oplevelsesmæssige værdi for et større publikum.
På det interne, faglige plan sikrer samarbejdet både udvikling og fastholdelse af fælles vidensopbygning. Det giver også de to museer som mindre institutioner mere faglig robusthed, end det enkelte museum alene kan mønstre.
Museerne planlægger kontinuerligt nye fælles forsknings- og udstillingssamarbejder.
Samarbejdsaftalen er ikke en eksklusiv aftale. Tværtimod ønsker museerne igennem samarbejdet at skabe et fagligt miljø, der kan tiltrække forskere fra andre museer og fra universiteterne.
Fuglsang Kunstmuseum formidler på mange måder. Det gælder gennem samlingen, skiftende særudstillinger, publikationer, undervisning, arrangementer og på digitale platforme.
Udover at formidle museets egen samling arrangerer Fuglsang Kunstmuseum som regel tre særudstillinger om året. Udstillingerne har alle udgangspunkt i museets samling, lokalitet eller identitet (historie), og de spænder tidsmæssigt fra slutningen af 1700-tallet til den allernyeste kunst.
Det er vigtigt for museet, at de midlertidige særudstillinger spiller sammen med museets blivende værdier.
Dette samspil sikrer, at alle særudstillinger får en særlig mening ved at blive vist og oplevet netop på Fuglsang Kunstmuseum, og at særudstilling og museum giver mening til hinanden.
Det er også baggrunden for, at museet næsten altid udvikler sine egne udstillingskoncepter, ofte i samarbejde med andre museer, hvor udstillingen ligeledes skal være relevant. De forhold forklarer, hvorfor færdige udstillinger eller koncepter kun meget sjældent tages ind udefra.
Museet lægger et højt fagligt ambitionsniveau i at udvikle, kuratere, producere og formidle egne særudstillinger. For at kunne honorere ambitionsniveauet og eksempelvis sikre, at der er tid til at udføre den forskning, som præsenterer ny viden, planlægges museets udstillinger lang tid i forvejen.
Fordi mange udstillinger er udviklet og produceret i samarbejde med andre museer, vises de i disse tilfælde også hos samarbejdspartnerne. Dette forhold stiller ligeledes høje krav til langtidsplanlægningen. Der er typisk fastlagt udstillinger tre-fire år eller endnu længere frem i tiden.
Museets særudstillinger formidles altid gennem publikationer, undervisning og arrangementer. Sidstnævnte kan fx være omvisninger, foredrag, familieworkshops og forskellige events.
For museets formidling målrettet børn og unge, se her.
Bevaring er en central del af det lovbundne museumsarbejde, som Fuglsang Kunstmuseum varetager, selvom det kun i beskeden grad er synligt for museets gæster: Jo bedre stand kunstværket er i, jo mindre bemærker museumsgæsterne det bagvedliggende konserveringsarbejde.
Fuglsang Kunstmuseum råder over en samling på ca. 4000 kunstværker. Museet har ansvaret for, at både store gennemgribende konserveringsopgaver og mindre udbedringer af skader løbende finder sted.
Museet har også bevaringsansvaret for indlånte kunstværker til særudstillinger, der overvåges af faguddannede konservatorer.
Bevaring er et arbejde for faguddannede specialister, og kunstmuseerne i Danmark har derfor på andelsbasis skabt konserveringsværkstedet Kunstkonserveringen.
Med to centre i henholdsvis Østdanmark og Vestdanmark har Kunstkonserveringen siden sin oprettelse konserveret – og konserverer fortsat – hovedparten af kunst i danske kunstmuseers eje. Værkstedet løser også en række konserveringsopgaver for offentlige myndigheder og private ejere.
Udover tilsyn og egentlig konservering af værker modtager museet løbende rådgivning fra Kunstkonserveringen om bevaringsforhold, fx vedr. magasiner, belysning og klima.
Du kan læse mere om Kunstkonserveringens arbejde her.
Indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling er de fem søjler, som den statsanerkendte museumsvirksomhed hviler på i henhold til museumsloven.
Også registreringen er i fokus på Fuglsang Kunstmuseum. Museumsgæsten oplever som regel kun den meget synlige del af museets arbejde, som udstillinger, bøger, undervisning og arrangementer. Bag kulisserne er registreringen af kunstværkerne imidlertid en helt grundlæggende del af museets arbejde: Hvis oplysninger om værket ikke er registreret, eksisterer det i princippet ikke.
Museet skal således sikre, at også eftertiden kan identificere de enkelte kunstværker i museets eje og har så mange oplysninger om det til sin rådighed som muligt. Derfor skal værkerne ikke alene registreres, når de erhverves af museet, men registreringen ajourføres løbende med nye oplysninger. Det gælder især relevante udstillinger, litteratur og viden fremkommet ved ny forskning.
Registrering er en fast del af museets kunstfaglige arbejde.
SARA er de danske museers fællesstatslige system til registrering og administration af samlingerne. SARA sikrer det nationale overblik, og alle statslige og statsanerkendte museer under Kulturministeriet er forpligtet til at indberette oplysninger om deres samlinger i systemet. Det sker efter fælles museale standarder bestemt af Ministeriet. Fuglsang Kunstmuseum indberetter også oplysninger om sine samlinger i SARA.
Fuglsang Kunstmuseum holder til i en nyere bygning (indviet 2008), tegnet af den engelske arkitekt Tony Fretton. Museets historie griber imidlertid langt tilbage i tiden. Kunstsamlingen blev oprindelig grundlagt i 1890 som en del af det kulturhistoriske museum i Maribo. I 1966 blev et selvstændigt kunstmuseum oprettet på basis af samlingen.
Museet rummer i dag godt 4000 værker af dansk kunst. Papirsamlingen er den største med 3100 værker, herefter følger malerisamlingen med 700 værker, mens skulptursamlingen tæller 200 værker.
Værkerne dækker perioden fra slutningen af 1700-tallet og frem til i dag. Visse perioder er dog stærkere repræsenteret end andre: Det gælder især perioden 1900-1960, men museet ejer fx også en udsøgt samling guldalderkunst.
Fuglsang Kunstmuseum erhverver løbende nye værker til samlingen: på auktioner, fra private eller som gaver. Fælles for alle nyerhvervelser er, at de gennem høj kvalitet understøtter museets erhvervelsesstrategi, så samlingens særlige identitet understøttes, udbygges og nuanceres.
Du kan søge i museets samling via Kunstindeks Danmark.
Fuglsang Kunstmuseum har en samling på ca. 700 malerier fra slutningen af 1700-tallet og frem til i dag.
I guldaldersamlingen er der fokus på landskaber med motiver fra museets nærområde, fx Møns Klint, Iselingen Skov, Maribosøerne og Nakskov Kirke. Samlingen rummer også en række portrætter og rejsebilleder. Periodens væsentligste kunstnere er alle repræsenteret: C.W. Eckersberg, Jens Juel, Christen Købke, Johan Thomas Lundbye, Martinus Rørbye og P.C. Skovgaard.
Et andet knudepunkt i samlingen udgøres af værker skabt i perioden ca. 1880 frem til første del af 1910’erne. Her findes eksempler på naturalisme, impressionisme, symbolisme og øvrige eksperimenter med form og farve, bl.a. ved Anna Ancher, Vilhelm Hammershøi, Oluf Hartmann, Johannes Larsen, Julie Madsen, Theodor Philipsen, L.A. Ring og Olaf Rude.
Den tidlige danske modernisme, med bl.a. ekspressionistiske, kubistiske og futuristiske eksperimenter, er også et hovedområde i Fuglsang Kunstmuseums malerisamling. Det gælder værker af bl.a. Astrid Holm, Vilhelm Lundstrøm, Jais Nielsen, Olaf Rude og William Scharff. Flere af disse værker er ikoner i dansk kunsthistorie.
Også de efterfølgende såkaldte ’Mørkemalere’, og beslægtede kunstnere med fokus på mennesker, landskab og de nære omgivelser i en afdæmpet farvepalet, er repræsenteret i museets samlinger. Det drejer sig fx om Ebba Carstensen, Søren Hjorth Nielsen, Erik Raadal og Erik Hoppe.
Med kontorchef Erik C. Mengels testamentariske gave til museet i 1984 modtog museet 166 værker af de betydeligste kunstnere og strømninger fra 1930’erne til 1960’erne. Dermed fik de spontant-abstrakte kunstnere fra efterkrigstiden også en væsentlig plads i museet samling. Det gælder bl.a. værker af Ejler Bille, Asger Jorn og Carl-Henning Pedersen.
Mengels samling rummer også eksempler på den abstrakt-geometriske kunst, fx Preben Hornung, Richard Mortensen og Richard Winther, ligesom også surrealismen blev repræsenteret Vilhelm Bjerke Petersen og Sven Dalsgaard.
Desuden ejer museet en samling af nyrealistiske værker og det unge vilde maleri fra slutningen af 1970’erne og frem til midten af 1980’erne. Det gælder kunstnere som Anette Abrahamsson, Ursula Reuter Christiansen og Niels Strøbek.
Fuglsang Kunstmuseum ejer ca. 200 skulpturer, hovedsageligt i mindre formater som statuetter, portræthoveder og buster. Hovedværket i samlingen er dog den store Abessinier af Johannes Bjerg fra 1914-15.
Tyngden i skulptursamlingen ligger i perioden 1930-60, og denne tids figurative tradition er antalsmæssigt den bedst repræsenterede. Særligt billedhuggeren Gottfred Eickhoff (1902-1982) indtager en særlig placering med mange værker.
Af abstrakt skulptur fra tiden markerer især Sven Dalsgaard sig fra perioden 1949-1960. Dalsgaards skulpturer er alle tilgået museet i 1984 som del af kontorchef Erik C. Mengels testamentariske kunstgave.
Museet har også en samling gipsafstøbninger og originalmodeller. De er indgået eller blevet deponeret til museet i de tidlige år 1890-1915. Et udvalg er udstillet i museets sal 5.
Fuglsang Kunstmuseum ejer en omfattende samling af kunst på papir. Fra samlingens spæde begyndelse i slutningen af 1800-tallet anskaffede man værker til samlingen i mindre målestok, mens antallet voksede betragteligt fra 1960’ernes begyndelse og et par årtier frem.
I dag indeholder samlingen ca. 3100 værker af grafik, tegning og akvarel samt grafikmapper og bøger med originalgrafik.
Værkerne fordeler sig i landskaber og genrebilleder, portrætter og bybilleder, opstillinger og abstrakte motiver. Tyngden findes i det 20. århundrede, og der er en lang række kvindelige kunstnere repræsenteret.
Enkelte øvrige kunstnere er særligt rigt repræsenteret: Det gælder den lollandskfødte grafiker Ingemann Andersen med 150 værker, maleren Ole Kielberg med næsten 70 akvareller samt tegneren og grafikeren Palle Nielsen med flere end 100 værker.
I museet er sal 4 tilegnet den lysfølsomme kunst på papir.
Fuglsang Kunstmuseum ejer også en mindre samling samtidsfotografi. Det drejer sig om værker af den lollandskfødte billedkunstner Søren Lose (født 1972) samt landskabsfotografen Janne Klerk (født 1953).
Forskningen udgør den ene af museumslovens fem bærende søjler og er fundamentet for museets arbejde med samlinger, erhvervelser, ophængninger og særudstillinger.
Forskningen betyder, at museet kontinuerligt kan præsentere ny viden og aktuelle vinkler på kunsten. Den sikrer, at både samling og særudstillinger opleves som vedkommende og nærværende for vores publikum. Da særudstillingerne altid tager udgangspunkt i et eller flere af museets værker, tilføres samlingerne også ny viden gennem de skiftende udstillinger.
Museets forskningsmæssige perspektiv er en dynamisk størrelse. Der veksles mellem “klassisk” kunsthistorisk forskning, hvor én kunstner og dennes værk er i fokus, og en tværfaglig forskning, hvor emnet belyses gennem flere faglige vinkler.
Du kan læse mere om museets forskningsprojekter her.
Museet udfører egne forskningsprojekter, men samarbejder også i vidt omfang med andre kunstmuseer. Blandt andet Ribe Kunstmuseum, som Fuglsang Kunstmuseum siden 2011 har haft et strategisk partnerskab med. Også universiteter, forlag og andre institutioner er museets forskningsmæssige samarbejdspartnere.
Fuglsang Kunstmuseum er medlem af Kulturministeriets Forskningsportal: pure.kb.dk. Her kan man søge i og læse om museets forskning, både den nye og den ældre. Museets forskere er repræsenteret med en forskerprofil, der løbende opdateres med udgivelser, udstillingsprojekter og formidlingsaktiviteter.
Fuglsang Kunstmuseum er medejer af det digitale forskningstidsskrift Perspective, der driftes af Statens Museum for Kunst i samarbejde med en række af landets kunstmuseer.
Perspective publicerer forskningsartikler, der udspringer af og har relevans for forskning i dansk kunst.
Fuglsang Kunstmuseum er medlem af redaktionskomitéen og repræsenteres af museumsinspektør med forskningsansvar, ph.d. Liza Kaaring.
Fuglsang Kunstmuseum har siden 2011 haft et fast forskningssamarbejde med Ribe Kunstmuseum. De to museer er begge selvejende, statsanerkendte kunstmuseer og har på grund af en parallel historik mange ligheder. Det betyder blandt andet, at der er et stort sammenfald i de to samlingers indhold af værker og værktyper, perioder og kunstnere.
Det overordnede mål med det museale og strategiske samarbejde er løbende at udvikle og sikre den faglige, didaktiske og oplevelsesmæssige værdi for et større publikum.
På det interne, faglige plan sikrer samarbejdet både udvikling og fastholdelse af fælles vidensopbygning. Det giver også de to museer som mindre institutioner mere faglig robusthed, end det enkelte museum alene kan mønstre.
Museerne planlægger kontinuerligt nye fælles forsknings- og udstillingssamarbejder.
Samarbejdsaftalen er ikke en eksklusiv aftale. Tværtimod ønsker museerne igennem samarbejdet at skabe et fagligt miljø, der kan tiltrække forskere fra andre museer og fra universiteterne.
Fuglsang Kunstmuseum formidler på mange måder. Det gælder gennem samlingen, skiftende særudstillinger, publikationer, undervisning, arrangementer og på digitale platforme.
Udover at formidle museets egen samling arrangerer Fuglsang Kunstmuseum som regel tre særudstillinger om året. Udstillingerne har alle udgangspunkt i museets samling, lokalitet eller identitet (historie), og de spænder tidsmæssigt fra slutningen af 1700-tallet til den allernyeste kunst.
Det er vigtigt for museet, at de midlertidige særudstillinger spiller sammen med museets blivende værdier.
Dette samspil sikrer, at alle særudstillinger får en særlig mening ved at blive vist og oplevet netop på Fuglsang Kunstmuseum, og at særudstilling og museum giver mening til hinanden.
Det er også baggrunden for, at museet næsten altid udvikler sine egne udstillingskoncepter, ofte i samarbejde med andre museer, hvor udstillingen ligeledes skal være relevant. De forhold forklarer, hvorfor færdige udstillinger eller koncepter kun meget sjældent tages ind udefra.
Museet lægger et højt fagligt ambitionsniveau i at udvikle, kuratere, producere og formidle egne særudstillinger. For at kunne honorere ambitionsniveauet og eksempelvis sikre, at der er tid til at udføre den forskning, som præsenterer ny viden, planlægges museets udstillinger lang tid i forvejen.
Fordi mange udstillinger er udviklet og produceret i samarbejde med andre museer, vises de i disse tilfælde også hos samarbejdspartnerne. Dette forhold stiller ligeledes høje krav til langtidsplanlægningen. Der er typisk fastlagt udstillinger tre-fire år eller endnu længere frem i tiden.
Museets særudstillinger formidles altid gennem publikationer, undervisning og arrangementer. Sidstnævnte kan fx være omvisninger, foredrag, familieworkshops og forskellige events.
For museets formidling målrettet børn og unge, se her.
Bevaring er en central del af det lovbundne museumsarbejde, som Fuglsang Kunstmuseum varetager, selvom det kun i beskeden grad er synligt for museets gæster: Jo bedre stand kunstværket er i, jo mindre bemærker museumsgæsterne det bagvedliggende konserveringsarbejde.
Fuglsang Kunstmuseum råder over en samling på ca. 4000 kunstværker. Museet har ansvaret for, at både store gennemgribende konserveringsopgaver og mindre udbedringer af skader løbende finder sted.
Museet har også bevaringsansvaret for indlånte kunstværker til særudstillinger, der overvåges af faguddannede konservatorer.
Bevaring er et arbejde for faguddannede specialister, og kunstmuseerne i Danmark har derfor på andelsbasis skabt konserveringsværkstedet Kunstkonserveringen.
Med to centre i henholdsvis Østdanmark og Vestdanmark har Kunstkonserveringen siden sin oprettelse konserveret – og konserverer fortsat – hovedparten af kunst i danske kunstmuseers eje. Værkstedet løser også en række konserveringsopgaver for offentlige myndigheder og private ejere.
Udover tilsyn og egentlig konservering af værker modtager museet løbende rådgivning fra Kunstkonserveringen om bevaringsforhold, fx vedr. magasiner, belysning og klima.
Du kan læse mere om Kunstkonserveringens arbejde her.
Indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling er de fem søjler, som den statsanerkendte museumsvirksomhed hviler på i henhold til museumsloven.
Også registreringen er i fokus på Fuglsang Kunstmuseum. Museumsgæsten oplever som regel kun den meget synlige del af museets arbejde, som udstillinger, bøger, undervisning og arrangementer. Bag kulisserne er registreringen af kunstværkerne imidlertid en helt grundlæggende del af museets arbejde: Hvis oplysninger om værket ikke er registreret, eksisterer det i princippet ikke.
Museet skal således sikre, at også eftertiden kan identificere de enkelte kunstværker i museets eje og har så mange oplysninger om det til sin rådighed som muligt. Derfor skal værkerne ikke alene registreres, når de erhverves af museet, men registreringen ajourføres løbende med nye oplysninger. Det gælder især relevante udstillinger, litteratur og viden fremkommet ved ny forskning.
Registrering er en fast del af museets kunstfaglige arbejde.
SARA er de danske museers fællesstatslige system til registrering og administration af samlingerne. SARA sikrer det nationale overblik, og alle statslige og statsanerkendte museer under Kulturministeriet er forpligtet til at indberette oplysninger om deres samlinger i systemet. Det sker efter fælles museale standarder bestemt af Ministeriet. Fuglsang Kunstmuseum indberetter også oplysninger om sine samlinger i SARA.
Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71
4891 Toreby L.
Find vej
Telefon: 5478 1414
post@fuglsangkunstmuseum.dk
CVR: 86531216
Note: Danish only