Fuglsang Kunstmuseums prisbelønnede museumsbygning ligger naturskønt på det østligste Lolland mellem Nykøbing Falster og Nysted, tæt ved Guldborgsund. Bygningen ligger i et charmerende herregårdsmiljø med Fuglsang Herregaards hovedbygning, Fuglsang Have, lade, herskabsstald og smedje.
Museumsbygningens nærmeste nabo er KUMUS: herregårdens renoverede forpagterbolig, som huser museets formidlingsafdeling og Ensemble Storstrøm. Fra den centrale gårdsplads er der udsigt til et udstrakt godslandsskab med kilometervis af fredede stendiger og til det fredede naturområde Skejten, som er skildret i mange af museets kunstværker.
Skejten
Det fredede naturområde Skejten ligger halvanden kilometer fra Fuglsang Kunstmuseum ud til Guldborgsund. Det er et populært udflugtsmål og med god grund. Maleriske strandenge, store 1700-tals egetræer og istidens vandreblokke karakteriserer området, der også har et rigt liv af planter og insekter.
Mange billedkunstnere har siden slutningen af 1800-tallet ladet sig inspirere af den lille halvø og det særprægede landskab, hvor der også er udsyn til småøerne i sundet og Falster. Det gælder fx maleren Olaf Rude, hvis monumentale malerier af Skejtens krogede ege har udsmykket Folketingssalen på Christiansborg Slot siden 1954. I skellet til de opdyrkede marker ligger det lille Skejtehuset. Det er en gammel røgterbolig, der siden blev legatbolig og i dag er udlejet. Man kan se Skejten fra museets udsigtsrum.
I højsæsonen låner museumsbutikken to cykler ud, hvis man vil cykle til Skejten.
Fuglsang Herregaard
Fuglsang Herregaards hovedbygning få hundrede meter fra museet er opført af godsejer Rolf Viggo de Neergaard (1837-1915) i slutningen af 1860’erne. Den imponerende bygning er i hollandsk renæssancestil, udsmykket med søjler, kamtakker og karnapper og omgivet af en bred voldgrav. Huset er indrettet med mange gæsteværelser og store stuer med farver og detaljer efter antikt forbillede.
Hustruen Bodil (1867-1959) stammede fra musikerdynastiet Hartmann. Under det gæstfri ægtepars eje blomstrede Fuglsang som kulturelt samlingssted for musik, billedkunst og friluftsliv. I 1947 overdrog Bodil de Neergaard Fuglsang til den velgørende fond Det Classenske Fideicommis, og i dag fungerer hovedbygningen blandt andet som forskerrefugium og herregårdshotel.
Fuglsang Have
Omkring Fuglsang Herregaards hovedbygning finder man den smukke Fuglsang Have. Haven blev anlagt i engelsk romantisk stil i sidste del af 1700-tallet af den senere slotsgartner på Fredensborg Slot, Johan Ludvig Mansa. I midten af 1800-tallet blev haven nyanlagt og udvidet af gartner C. Vesterby.
Haven er fortsat omgivet af blandt andet Mansas dekorative stendiger og mod syd af Vesterbys skovstykke Askelunden. Der er også bevaret stier, søer, bede og sjældne vækster – ikke mindst den vidt berømmede hule og kæmpetuja kaldet ’Katedralen’. Haven er offentlig tilgængelig, og gennem Askelunden kan man gå mod sundet til det fredede naturområde Skejten.
Gammelholm
Nord for Fuglsang Kunstmuseum og museets parkeringsplads kan man gå langs fredede stendiger til voldstedet Gammelholm. Her er der storslået udsigt til Guldborgsund over Fuglsang Enge og områdets rige fugleliv. Man kan også dvæle ved voldstedets lille gravplads, anlagt af godsejerfamilien de Neergaard i 1850’erne. Den oprindelige Fuglsang Hovedgård kan spores til Gammelholm, men siden flyttede gården mod syd til den placering, hvor Fuglsang Herregaards hovedbygning ligger nu.
Her kan du se en kort video af omgivelserne omkring museet:
Her kan du se en efterårsvideo fra museet, Fuglsang Herregård og Fuglsang Have:
