Skoler og daginstitutioner

GRATIS workshop 4. – 6. klassetrin
Periode: 24. november – 16. december 2021

Friis, fnis og fortællinger er et fabulerende og lattermildt undervisningsforløb i relation til Fuglsang Kunstmuseums særudstilling UDENDØRS. Landskabsmaleren Hans Friis.

Her vil den gamle naturelsker Hans Friis (1839-92) og hans intense og eventyrlige billeder af dansk natur danne inspiration og afsæt for vild fortælleglæde og sprudlende fantasi.
Med fortællingens kraft som kreativt værktøj til at bringe kunsten i spil, har museet udviklet nye forløb, som inviterer elever fra mellemtrinnet til små hyggelige fortællesaloner i hele december. Eleverne arbejder sammen to og to eller i mindre grupper med at skabe fantastiske og sjove fortællinger, som efterfølgende præsenteres for de andre i klassen.
Det bliver storytelling, nutidig kunstformidling, julehygge, højt til loftet, julegodter, samvær, samarbejde – og Friis, fnis og fortællinger.

Spørgsmål om forløbet og bestilling: gsa@fuglsangkunstmuseum.dk eller tlf. 54781414
Se mere om forløbet på Kulturtjenestens hjemmeside

Søgning

Note: Danish only