facebook pixel
I skumringen ved vintertid, 1891. Privateje. Foto: Ole Akhøj

Særudstillingen UDENDØRS

8. oktober 2021 – 9. januar 2022

Fuglsang Kunstmuseum retter blikket mod landskabsmaleren Hans Friis (1839-1892), som byggede hus på Falster for at kunne arbejde tæt på sine motiver. Ved hans tidlige død blev han betragtet som en af landets vigtigste landskabsmalere, og med nutidens store fokus på naturoplevelser er Friis igen blevet relevant.

Friis arbejdede med fokus på overgange – grænselandet mellem strand, hav og himmel, årstidernes vaklen mellem frost og tø, forårets spæde løvspring. Motiverne fremstår som små eftertænksomme stop på en velkendt vej. Den følelse er blevet genkendelig for mange danskere, som under coronakrisen er søgt ud under åben himmel.

Udstillingen er den første store præsentation af Friis i Danmark og vil rumme værker fra private og offentlige samlinger.

Forud for projektet ligger flere års forskning, som også formidles i bogen, UDENDØRS, med bidrag af Susanne Bangert, Michael Horn, Jacob Warming, Birgitte Getting og Johann Peter Nebel. Det rigt illustrerede katalog på 144 sider kan købes i museumsbutikken (kr. 185). Du kan også bestille det ved at sende en mail til museet på post@fuglsangkunstmuseum.dk. Købet bliver pålagt et forsendelsesgebyr på kr. 75.

TAK

15. Juni Fonden
A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal
Beckett-Fonden
Bestles fond
Konsul George Jorck og hustru Emma Jorck’s Fond
Ny Carlsbergfondet

Søgning

Note: Danish only