Mathilde Walter Clark fotograferet af Ingrid Riis
Samtale med forfatter Mathilde Walter Clark
Om nærvær, glemsel, nye landskaber og essayet som kunstnerisk form
Bogaktuelle forfatter Mathilde Walter Clark og litterat Elisabeth Skou Pedersen mødes på scenen på Fuglsang i en samtale om kunstnerisk nærvær, hverdagens glemsel og om at tilegne sig andre landskaber end dem, man selv er vokset frem af.
Det sker i anledning af museets aktuelle særudstilling Dobbeltsyner. Ingemann Andersen i Danmark og Italien og dagens samtale tager afsæt i Clarks skønlitterære essay Roens Maestro, der er skrevet specifikt til udstillingens katalog.
Essayet handler om hendes møde med Ingemann Andersens lollandske fødeegn, hans værker og motivverden, og samtalen kommer også ind på essayet som særlig kunstnerisk form og udtryk.
Mathilde Walter Clark er vokset op hos sin mor i Danmark og tilbragte somrene hos sin amerikanske far i USA. Hendes anmelderroste roman Lone Star og essaysamlingen Huset uden ende tematiserer blandt andet det at have rod i flere kulturer og tilegne sig nye landskaber. Clark er netop udkommet med en ny bog ‘Samlede historier‘.
Elisabeth Skou Pedersen er ph.d. i litteraturhistorie, skribent, foredragsholder og garvet sceneinterviewer.
Fotograf: Anika Lori
Arrangeres i samarbejde med LollandBibliotekerne og GuldborgsundBibliotekerne.
Bemærk, at museet holder særåbent til kl. 17.30 denne dag, så man kan se udstillingen inden arrangementet.
Drikkevarer kan købes i museets café indtil kl. 17.30, og før og efter arrangementet i caféen i KUMUS (museets nabobygning), hvor samtalen foregår.
Dato
- 31. maj 2022
- Expired!
Tidspunkt
- 17:30 - 18:45
Sted
- Priser
Medlem af Fuglsang Kunstmuseums Venner
Kr. 50,-
Voksen
Kr. 75,-
Voksen inkl. entrébillet til museet
Kr. 100,-
Del
Andre arrangementer
04 jun 2023
13:00 - 14:00
26 jun 2023
9:30 - 11:45
Sommerferie: Familieworkshop
27 jun 2023
9:30 - 11:45
Sommerferie: Familieworkshop
No event found!