facebook pixel

Operafilm: Don Giovanni

De tre foreninger omkring Fuglsang indbyder til en fantastisk musikoplevelse på film.

Tidligere operachef for Det Kongelige Teaters Opera Kasper Holten har med sin operafilmatisering af Mozarts ”Don Giovanni” (”Don Juan” 1787) kastet sig ud i et dristigt og vellykket eksperiment, nemlig at gøre et scenisk stykke til rigtig film og ikke filmet teater.

Holten har ikke alene strammet handlingen gevaldigt op men også placeret den i vor tid med deraf følgende nutidige replikker og steder. Handlingen foregår i Budapest, hvor der synges naturligt indpasset i handlingen bl.a. i mobiltelefon, og Leporello dokumenterer alle forførelserne på video og lagrer dem i en database.

Vi får en skøn oplevelse af en opera, der ikke alene kan klare den nutidige most, men er en berigelse for det moderne, vi lever i. Musikken og arierne er intakte og lyder stadig himmelsk uanset hvad.

Kl. 18 er der mulighed for at indtage en lækker suppe i KUMUS-caféen, og kl. 19 introducerer ensemblechef for Ensemble Storstrøm, Maj Kullberg, filmen, som spiller til ca. kl. 21.

 

Dato

26. jan 2023
Expired!

Tidspunkt

19:00 - 21:00

Sted

KUMUS
Nystedvej 73, 4891 Toreby L.
Kr. ,-
Følg billetlinket og vælg den type billet, du ønsker.

Del

Søgning

Note: Danish only