DECEMBER 2020

Vi holder åbent mellem jul & nytår fra 2. juledag

Lukkedage i højtiden:
24., 25. og 31. december
samt 1. januar

Husk aftenåbent:
2. december til kl. 20


Se alle fire fantastiske
L.A. Ring malerier fra samlingen i sal 7

'Wilhelm Marstrand. Den store fortæller'

Vises til og med 24. jan. 2021
Særudstillingen roses bl.a. i BØRSEN og KUNSTAVISEN og senest anmelder:

KRISTELIGT DAGBLAD   'Glimrende udstilling og ditto publikation'
SJÆLLANDSKE MEDIER: 'Det er på Fuglsang Kunstmuseum, det sker lige nu. God kunst kan gøre os i godt humør.'


@SMK

Guldaldermaleren Wilhelm Marstrand (1810-1873) blev betragtet som en af sin tids store talenter og blev kaldt for et geni. Senere har hans status svinget op og ned. I udstillingen kan du danne dig din egen mening om malerens vid, humor og fortællelyst i 75 stærke værker. Bl.a. Marstrands livlige folkelivsskildringer, indtagende portrætter og markante historiemaleri er repræsenteret.

Bliv introduceret til Den store fortæller i et oplæg i foredragssalen søndag 6. december kl. 13.

Fuglsang AFTEN 2. december

12 værker fra fast samling udvælges af kunsthistoriker Guri Skygge Andersen, og bliver denne aften formidlet som lækre konfektstykker. Det bliver til sjove vinkler på julen, pudsige illustrationer til julesange og påmindelser om juletraditioner og overtro. Museet holder åbent til kl. 20.

Julehumør i butik og café

Find adventsgaver, værtindegaver, raflegaver og ikke mindst julegaver i butikken. Nyt på hylderne er bl.a. puslespil med et af Marstrand-motiverne fra særudstillingen og håndlavede juleophæng i glas.
Caféen serverer både almindelig gløgg og alkoholfri æblegløgg med klejner til.

Et år rinder ud

Glædelig jul & godt nytår og tak for mange gode besøg på museet i år, samt ikke mindst for jeres store opbakning til museet. Der skal også lyde en kæmpetak til de mange, der følger os på Facebook, instagram og Twitter.
Glæd jer til flotte, spændende og helt forskellige særudstillinger og nyophængninger i 2021. 

En særlig hilsen

Også i år har en række især lokale virksomheder valgt at være sponsorer for museet. Deres engagement giver støtte til vores mange aktiviteter, og via deres medarbejdere skaber de samtidig en kontaktflade til et større publikum. 
Glædelig jul og hjertelig tak til vores sponsorer for opbakning og interesse – vi har plads til flere i 2021! 

Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71
4891 Toreby L.

fuglsangkunstmuseum.dk

Logo Facebook  Logo Twitter  

Tlf.: 5478 1414 
Telefontid: Tirsdag-torsdag kl. 11-15 og fredag kl. 11-13

Mail: post@fuglsangkunstmuseum.dk 




Når du modtager Fuglsang Kunstmuseums nyhedsbreve, accepterer du, at vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med EUs databeskyttelsesforordning (GDPR).

Afmeld