DECEMBER nyhedsbrev

Jul & nytår

Sidste åbningsdag inden jul er søndag 15. december.

Vi holder åbent mellem jul og nytår fra 2. juledag

Nytårslukket 30. + 31. dec. og 1. jan.

Olaf Rude, Udsigt mod Marielyst. Ca. 1910. (Hænger i sal 3)

'Kristian Zahrtmann. Queer, kunst og lidenskab'

Særudstilling - sidste dag 5. januar 2020 

Kristian Zahrtmann (1843-1917) var kunstner, underviser og selskabsmenneske. I den brede offentlighed er han kendt og elsket som historiemaler, men han malede også erotiske mandlige modeller og handlekraftige kvinder - altid i stærke farver. Flere af hans nøgenbilleder var tæt på at skabe skandale, men Zahrtmann fandt succes med at leve og male på tværs af tidens normer.


Den fortabte søn, 1909. Privateje

Særudstillingen sætter Kristian Zahrtmann fri som queer kunstner gennem en perlerække af kendte og ukendte kunstværker. En hel del ukendte malerier faktisk, for de dristige motiver havde det med at gå til private ejere. Måske var det ikke god tone for kunstmuseerne?
Queer, kunst og lidenskab-udstillingen er derfor en enestående chance for at opleve pikante og pompøse Zahrtmann billeder, der normalt er skjult for offentligheden. 

Bliv guidet igennem udstillingen på en offentlig omvisning 1. december kl. 13-14

Fuglsang AFTEN 4. december

Museumsinspektør Tine Nielsen Fabienke inviterer til kurator-omvisning kl. 18.30 i særudstillingen. Tine vil undervejs fortælle tilblivelsen af 'Kristian Zahrtmann. Queer, kunst og lidenskab'.
Omvisningen er gratis, når du har indløst entrébillet. Museet holder åbent til kl. 20.

Juleshopping

Find adventsgaver, værtindegaver, raflegaver og ikke mindst julegaver i butikken. Årets julegaveidé kunne godt være denne bog med 100 sjove kunsteksperimenter med fokus på proces, sanselighed, historiefortælling og den gode samtale.  

Vær opmærksom på, at sidste shoppingdag inden jul er 15. december (3. søndag i advent). 

Decemberkonkurrencer

Hold øje med museets profiler på Facebook og instagram, hvor der vil dukke små konkurrencer op i løbet af december.
Det forudsættes, at du følger os på de sociale medier.

Et år rinder ud

Glædelig jul & godt nytår og tak for mange gode besøg i år! Glæd jer til særudstillinger og nyophængninger i 2020. 
Museet holder vinterlukket fra 6. januar i 2020, og åbner igen 24. januar med farverig særudstilling med anerkendte danske og udenlandske Cobrakunstnere i På sporet af Cobra. Vilde visioner 1930-2000. Her vil man bl.a. kunne se Anton Rooskens' fantastiske maleri.

Erhvervssponsorer

En række især lokale virksomheder har valgt at være sponsorer for museet i 2019. Deres engagement giver både støtte til vores mange aktiviteter, og skaber samtidig – via deres medarbejdere - også en kontaktflade for museet til et større publikum. 
Glædelig jul og hjertelig tak til vores sponsorer for opbakning og interesse – vi har plads til flere i 2020! 
Find sponsorlogoerne på forsiden af museets hjemmeside nederst.

Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71
4891 Toreby L.

www.fuglsangkunstmuseum.dk

Tlf.: 5478 1414 
Telefontid: Tirsdag-torsdag kl. 11-15 og fredag kl. 11-13

Mail: post@fuglsangkunstmuseum.dk 



Når du modtager Fuglsang Kunstmuseums nyhedsbreve, accepterer du, at vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med EUs databeskyttelsesforordning (GDPR). 

Logo Facebook  Logo Instagram   Logo Twitter  

Afmeld