Om Fuglsang Kunstmuseum

Billede af Fuglsang Kunstmuseum i solskin med dam i forgrunden. Foto Finn Brasen

Foto: Finn Brasen

 

Fuglsang Kunstmuseum er et af landets ældste kunstmuseer med en væsentlig samling af dansk billedkunst fra ca. 1780-1980.

Selvom museet holder til i en nytegnet museumsbygning (indviet 2008), designet af den engelske arkitekt Tony Fretton, har museet en historie, der griber langt tilbage i tiden.

 

Fuglsang Kunstmuseum blev oprindelig grundlagt i 1890 som en del af det kulturhistoriske museum i Maribo, i 1966 blev det et selvstændigt kunstmuseum og i 1989 kom museet til at hedde Storstrøms Kunstmuseum. Det navn blev igen ændret i 2008 med museets indflytning i de nye museumsrammer ved Fuglsang, der ligger på Lolland mellem Nykøbing F. og Nysted

 

Museets historie

 

 

Skejten

Billedserie.
Museet ligger tæt ved det fredede naturområde Skejten, hvortil der er en skøn udsigt.