Ved bordet. Mennesker, mad & nature morte

PS Krøyer, Ved frokosten (Kunstneren, hans hustru og forfatteren Otto Benzon), 1893. Den Hirschsprungske Samling

P.S. Krøyer, Ved frokosten (Kunstneren, hans hustru og forfatteren Otto Benzon), 1893. Den Hirschsprungske Samling, København. Foto: © Den Hirschsprungske Samling 

 

Forskningsbaseret udstillingsprojekt

Ved bordet. Mennesker, mad & nature morte

Fuglsang Kunstmuseum 27. januar – 23. april 2017

 

UDSTILLING

Udstillingen satte fokus på bordet, der i et kunsthistorisk perspektiv byder på rige muligheder for stadigt aktuelle fortolkninger af centrale elementer i vores samfund, f.eks. familiestrukturer og madkultur, venskaber og kærlighedsforhold, kønsroller og identitet. I forhold til andre møbler i hjemmet er bordet meget markant, fordi det er omkring bordet, at mennesket mødes og brydes både med sig selv og sine omgivelser. Man kan overordnet sige, at bordet i billedkunsten viser sig som et både fysisk, mentalt, symbolsk og kompositorisk element, hvori både tidsspecifikke og almenmenneskelige problemstillinger udtrykkes på forskellige måder. Udstillingens 50 værker var dansk kunst fra guldalderen og frem til i dag, suppleret med enkelte udenlandske hovedværker og flere installationer med mulighed for interaktivitet, og den var inddelt i følgende fem temaer: 1. Den hollandske forbindelse: Bordets rolle i (gruppe)portrættet; 2. Bordet som socialt samlingssted; 3. Blikket på bordet. Det maskuline og feminine; 4. Bord dæk dig. Måltidet i kunsten; 5. På bordet. Opstillinger.

 

KATALOG

Udstillingen blev ledsaget af et rigt illustreret katalog på 184 sider, udgivet i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag. Udover en generel introduktion til udstillingens tema og bogens indhold ved de to kuratorer, kunsthistoriker og museumsinspektør Mette Bøgh Jensen fra Skagens Kunstmuseer og museumsinspektør Tine Nielsen Fabienke fra Fuglsang Kunstmuseum, indeholder bogen fem fagfællebedømte artikler af tre kunsthistorikere, en historiker og en antropolog. Mette Bøgh Jensen, undersøger i artiklen ”Til bords med Krøyer” hvilken rolle det individuelle spiller i forhold til det kollektive, og ser nærmere på hvordan det særligt manifesterer sig i billederne af kunstnernes samvær omkring bordet. Med udgangspunkt i skagensmaleren P.S. Krøyers mange værker af kunstnere samlet omkring et bord undersøger artiklen, hvorfor det var så vigtigt for Krøyer at male værker af kunstnernes fællesskab, og den gør rede for, hvordan han iscenesatte billedet af sig selv som den uafhængige og selvstændige kunstner samtidig med, at han også var en del af noget kollektivt – kunstnerkoloniens fællesskab. Tine Nielsen Fabienke skriver i sin artikel ”Han, hun og bordet” om mænd og kvinder ved bordet, hvordan disse iscenesættes og repræsenteres i de udvalgte billeder som køn. Gennem en række malerier fra perioden ca. 1880-1930 belyses således mænds og kvinders rolle som kunstner og som motiv, og der fokuseres både på traditionelle kønsrollemønstre og identitet, men også på bl.a. uventede visuelle aspekter og blikrelationer, der går på tværs af disse antagelser. Lise Bek, professor, dr.phil. og tidligere ansat ved Afdeling for Kunsthistorie ved Aarhus Universitet, udfolder i sin artikel ”Borddækningens kunst og måltidet som magi, moralprædiken eller memento mori” fascinationskraften i det dækkede bord og det serverede måltid i billedkunsten. Beks tese er, at borddækningskunsten, hvis motiv er hentet fra tingenes verden, under den sete overflade gerne gemmer på en eller anden hemmelighed, dvs. at intet af det, der kan afbildes i opstillingen – og dermed heller ikke måltidets ingredienser eller borddækningen som motiv – nogensinde har været tænkt eller set som ren øjenslyst og æstetisk nydelse. Med eksempler fra oldtiden og frem til i dag viser hun, hvordan motivkredsen i krydsfeltet mellem bl.a. tidens omskiftelighed og måltidets forgængelighed også beretter om livets store spørgsmål og om døden. Caroline Nyvang, historiker, ph.d. og forsker ved Det Kongelige Bibliotek, belyser i sin artikel ”Barnemad. Danske kogebøger til børn 1847-1975”, hvordan mad spiller en central rolle i vores forestillinger om den gode barndom. Maden er et tilbagevendende tema i børnelitteraturen, og det fælles måltid er ofte blevet fremstillet som en særlig gunstig anledning til opdragelse og kultivering af familiens mindste medlemmer. Men selve madlavningen synes også at rumme et særligt dannelsespotentiale, og gennem en læsning af historiske danske børnekogebogsudgivelser undersøger Nyvang den madpædagogiske dannelse i hjemmene.  Gertrud Øllgaard, antropolog og ekspertisechef ved NIRAS, sætter i sin artikel ”De uundværlige borde” fokus på bordet som kulturel form, der præger vores liv og sætter os i stand til at gøre ting på bestemte måder. Den betydning kommer bl.a. til udtryk i de mange betegnelser og kategorier, vi anvender i forhold til de borde, vi omgiver os med i hverdagen. Artiklen tager sit afsæt i forfatterens eget pionérarbejde indeholdende interviews med udvalgte københavnere, der afslørede overraskende mange forskellige typer af borde i hjemmet. Artiklen perspektiverer dermed bordets position i menneskets hverdag mere generelt, også historisk set.

 

SAMARBEJDE

Udstillingen blev skabt i nært samarbejde med Skagens Kunstmuseer.

 

TAK

Udstillingsprojektet blev gennemført med økonomisk støtte fra 15. Juni Fonden, Arne V. Schleschs Fond, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Etatsraad Georg Bestle og Hustrus Mindelegat, Fuglsang Kunstmuseums Venner, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Nordea-fonden, Ny Carlsbergfondet, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Skagens Museums Venner, Spar Nord Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.