Foto: Ole Akhøj

P.C. Skovgaard

'Parti fra Iselingen Skov'

1861

Det er lige før, vi kan høre stroferne “Der er et yndigt land, det står med brede bøge”. Bøgetræet spiller nemlig hovedrollen i Parti fra Iselingen Skov. Og træet er et symbol på Danmark ligesom i nationalsangen.

Maleriet blev til i perioden, hvor Danmark tog form som den demokratiske nationalstat, vi kender i dag. Og samtidig med at bøgen blev fast inventar i de danske skove.

Hør hvordan bøgeskoven og nationalstaten er forbundet, når kunsthistoriker og forsker Susanne Bangert giver en introduktion til P.C. Skovgaards forårsgrønne maleri.

Hvorfor er maleriet her så bemærkelsesværdigt?

“I dag er det et maleri, som tit bliver brugt til at vise, hvad Danmark er, og hvad der er særlig dansk.

Nogle synes måske, det ser bekendt ud. Det skyldes, at det er en senere variant af det kendte Bøgeskov i maj fra 1857, der tilhører Statens Museum for Kunst. Begge malerier forestiller skoven ved herregården Iselingen på Sydsjælland.

Maleriet her, Parti fra Iselingen Skov, blev bestilt af en af Skovgaards bekendte fra det nationalliberale miljø, Augusta Marie Hall, gift med politiker og konseilspræsident C.C. Hall. Hun havde været plejebarn på Iselingen Gods og ville gerne have et billede, der mindede om Bøgeskov i maj.

Maleriet viser P.C. Skovgaards styrker som kunstner med den smukke naturskildring. Men det udtrykker faktisk også en politisk holdning, der går mod den enevældige konge, der regerede landet dengang.”

Video: Se kunsthistoriker Susanne Bangert fortælle om P.C. Skovgaards maleri.

Hvad vil P.C. Skovgaard med kunstværket?

“P.C. Skovgaard havde først og fremmest fået til opgave at skildre bestilleren Augusta Marie Halls barndomsminder. Han kender hende og ved, at hun og hendes politiske bagland ønsker, at Danmark skal være en demokratisk nationalstat i stedet for at være regeret af en enevældig konge. Det er et klart politisk budskab, som P.C. Skovgaard sympatiserer med, og som han maler.

Det kan vi se, fordi bøgeskoven på det her tidspunkt var et udbredt symbol for den nye, danske nationalstat.

Missionen var faktisk lykkedes i 1849, da Grundloven blev indført. Men da Skovgaard malede billedet i 1861, var der folketingsvalg.

Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at billedet også gemmer på en pointe om at videreføre de spæde nationale og demokratiske værdier. Den pointe peger Skovgaard på med de tre unge kvinder i forgrunden. Den højeste og ældste af dem fortæller med en lidt belærende hånd, mens de andre lytter. Det er ikke smalltalk, men noget vigtigt hun vil sige.

Og foran dem deler stien sig. Det indebærer et valg, som kvinderne bliver nødt til at tage. Det er ikke ligegyldigt hvilket.

Resultatet af folketingsvalget i 1861 blev faktisk, at de nationalliberale fik enorm fremgang.”

 

Hvad fortæller kunstværket om den tid, det er skabt i?

“Maleriet vidner om den bevægelse, der betød, at Danmark i dag er en demokratisk nationalstat, hvor vores landområde stemmer overens med vores sprogområde. En bevægelse, der foregik mange steder i Europa på det her tidspunkt.

Og så vidner maleriet også om, hvor betydningsfuldt et symbol bøgeskoven var. 100 år før maleriet her blev malet, var der ikke bøgeskove i Danmark, som vi kender dem i dag.

Der manglede tømmer i landet, og bøgeskovene kom derfor til at spille en vigtig rolle. Bøgen begyndte at vokse godt, fordi godsejerne indførte en ny form for skovdrift og begyndte at dræne.

Det gjaldt også på Iselingen Gods, der var ejet af Holger Halling Aagaard. Han er en af de to mænd, du kan se i baggrunden.”

 

Fakta

P.C. Skovgaard (1817-1875)
Datering: 1861
Materiale: Olie på lærred
Mål: 122 x 98 cm

Erhvervelse: Købt 2002 med tilskud fra Augustinus Fonden, Lizzie og Ejler Ruges Kunstfond, Ny Carlsbergfondet og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

 

Hvad kendetegner P.C. Skovgaards teknik?

“P.C. Skovgaards arbejdsproces mindede om nogle af de naturvidenskabelige metoder, der lige var opstået her i 1800-tallet.

Ligesom geologer, botanikere og zoologer studerede han sit emne indgående. I det her tilfælde blomster, planter, træer og andre vækster. Og maleriet er så bygget op af de mange, mange skitser, der kom ud af det.”

Tre vigtige detaljer ifølge Susanne Bangert:

1.“Planterne i forgrunden er et godt eksempel på, hvor naturtro P.C. Skovgaard arbejdede med motivet. De ligner faktisk de planter, som ville vokse på det sted på den årstid.”

2.“Lysindfaldene rundt omkring i billedet skaber en fantastisk effekt af dybde og rumlighed. For eksempel lyset, der falder fra højre side og ind på trækronerne og kvindernes kyser.”

3.“De nøgne grene i højre side, som er et egetræ, der er gået ud. Det er et kraftigt signal om kunstnerens syn på enevælden, eftersom egetræet var symbolet for kongen.”

Vær opmærksom på, at værket ikke nødvendigvis er udstillet i museet.

Susanne Bangert er kunsthistoriker og forsker. I skrivende stund er hun tilknyttet Fuglsang Kunstmuseum i forbindelse med et forskningsprojekt om landskabsbilleder.

Søgning

Note: Danish only