Maleren Oluf Hartmann kendte naturen på Skejten som sin egen bukselomme. Fra han var ganske lille, færdedes han på stedet, der er kendt for sine strandenge med store sten fra istiden og gamle 1700-tals egetræer.

I dette billede har Hartmann hverken malet sten eller træer. Han har i stedet vendt blikket mod Guldborgsund, den høje himmel og den hvide jolle, der lyser op i det blågrønne kystlandskab. Han maler med brede og vilde penselstrøg, men mens himlen ligner et dramatisk virvar af skyer, ligger det mennesketomme landskab stille hen. På den måde viser Hartmann Skejten både som et sanset øjebliksbillede og som en uforstyrret tidslomme.

Hartmanns storesøster Bodil de Neergaard var godsejerfrue på herregården Fuglsang, hvis hovedbygning ligger ved siden af Fuglsang Kunstmuseum og nær Skejten. I hendes tid mødtes familie og venner hver sommer for at dyrke musik og friluftsliv på Fuglsang. Her var Skejten et af knudepunkterne: De tog på udflugt dertil, men de sejlede også derfra og ud til småøerne i sundet for at drikke te, nøgenbade og spille klassisk musik.
Hør podcast om Oluf Hartmann og livet på Fuglsang Herregård og Skejten.

For Hartmann har Skejten uden tvivl repræsenteret et uspoleret fristed langt fra storbyen, hvor han kunne udfolde sig kreativt og socialt. For udenforstående vidner den forladte jolle om spor efter mennesker i et ellers øde landskab, mens den for Hartmann også kan symbolisere familie, fællesskab og kunstnerisk inspiration.

Fuglsang Kunstmuseum har mange malerier, tegninger og grafiske værker med motiv fra Skejten, for fra sidste del af 1800-tallet og frem har billedkunstnere søgt mod det særprægede landskab. Mange af kunstnernes værker er erhvervet til samlingen, blandt andet tegninger og malerier af Hartmann. På den måde kan man sige, at museet bor i en af samlingens væsentligste motivkredse.

Forfatter: Tine Nielsen Fabienke

Vær opmærksom på, at værket ikke nødvendigvis er udstillet i museet.