facebook pixel
© Ingemann Andersen/VISDA. Foto: Ole Akhøj

Ingemann Andersen

'Kirsebærtræ i blomst, San Cataldo'

1976

Ingemann Andersens landskaber ligner ingen andres, mener museumsinspektør Tine Nielsen Fabienke. Motiverne i hans stiliserede træsnit stammer især fra fødeegnen Lolland og fra Amalfikysten i Italien, hvor han boede på et tidligere kloster gennem tre årtier.

Hvorfor er Ingemann Andersen en fantastisk kunstner?

“En af Ingemann Andersens nære venner har kaldt ham “Træmanden”, hvilket er ret sigende. Det er nemlig med sine træsnit, at Andersen virkelig udmærker sig. Og det er endda træsnit, der ofte forestiller træer. Som ung var han skovarbejder, så han havde virkelig et indgående kendskab til de træer.

Rent teknisk var det temmelig avanceret at fremstille træsnittene. Både på grund af det hårde træ, han foretrak at skære sine motiver i, og senere på grund af de mange farver han trykte med. Så han var også en hårdtarbejdende og utrolig dygtig håndværker.

Selvom Andersens billeder på en måde ser meget naturlige og enkle ud, så er de også abstrakte og komplicerede. Som du kan se her, er klosterhavens vækster sirligt stiliseret – som i japanske træsnit. Men han har også mange detaljer med. Blandt andet de nyudsprungne hvide kirsebærblomster, der ligner små vatkugler.

Desuden ser det ud som om, at de mørke stammer og grene er ved at overtage hele billedfladen. De blokerer næsten for udsynet. Og de punkterer perspektivet, så rummet i billedet bliver meget fladt og unaturligt. Men hvis man ser nærmere efter, dækker de over lag af buske, træer og planter i grønt, gult og hvidt. Man kan også skimte bjergene i baggrundens dis.”

 

Fakta

Ingemann Andersen (1929–2017)

Datering: 1976
Materiale: træsnit
Mål: 283 x 355 mm
Erhvervelse: Købt 1977

 

Hvorfor er Ingemann Andersen ikke mere kendt, end han er i dag?

“Ingemann Andersen havde gang i en god karriere i Danmark, da han slog sig ned i Italien. I 1966 var han på stipendieophold på refugiet San Cataldo, et tidligere nonnekloster på Amalfikysten. Her forelskede han sig i den fynske bestyrerinde, som han giftede sig med i 1968. De følgende tre årtier var de stedets afholdte værtspar, og kun i vintermånederne opholdt de sig i Danmark.

Andersens liv og kunst udgik altså fra klostret i Syditaliens stejle bjerge og fra den lille gård på landet på det flade Lolland. Fjernt fra storbyvrimmel og den nationale kunstscene. Her havde han sine trofaste fans, så han behøvede ikke at profilere sig. Dermed forsvandt han desværre også fra den bredere offentligheds radar.”

 

Hvorfor fortjener Ingemann Andersen at være mere kendt?

“Fordi han var en talentfuld kunstner, der arbejdede originalt med både maleri, skulptur, mosaik, tegning, akvarel og grafik. Især udfoldede han sig suverænt som grafiker, både teknisk og æstetisk. Inden for træsnittene er der for eksempel ingen landskaber, der ligner hans.

Han fordybede sig tålmodigt og insisterende i verdenen omkring sig. For landskaber som klosterhaven her betyder det, at de dels ligner uvirkelige drømmesyn, dels er så nærværende, at man næsten kan smage, lugte og høre dem. Sådan har jeg det i hvert fald, når jeg kigger på et træsnit som det her.”

 

Hvordan kan det være, at Ingemann Andersens værker befinder sig i Fuglsangs samling?

Et af Fuglsang Kunstmuseums indsamlingsområder er kunst og kunstnere med lollandsk baggrund og motiver. Siden 1950’erne har museet derfor erhvervet Ingemann Andersens kunst. I dag ejer det 163 værker af ham og kan på den måde sørge for, at han ikke skrives ud af kunsthistorien. Han er også et godt eksempel på en betydelig kunstner med rod lokalt og internationalt.

 

Vær opmærksom på, at værket ikke nødvendigvis er udstillet i museet.

Tine Nielsen Fabienke er kunsthistoriker og museumsinspektør på Fuglsang Kunstmuseum. Her står hun blandt andet for museets udstillinger.

Søgning

Note: Danish only