Fuglsang Kunstmuseum: 15. oktober 2011 – 12. februar 2012
Fyns Kunstmuseum: 15. marts – 15. juni 2012

Projektbeskrivelse
Fuglsang Kunstmuseum varetager i samarbejde med Fyns Kunstmuseum et tværfaglig og tematisk anlagt særudstillingsprojekt med fokus på kosmiske motiver i dansk kunst: Stjerner, planeter, kometer, sole og måner blinker på firmamentet og nordlysets forunderlige bånd af elektronstråling reflekterer universets mægtige, ubegribelige kræfter.

Det har i den indledende forskning og forberedelse af projektet vist sig, at interessen for det kosmiske viser sig i mange perioder, om end med forskellig betydning. Nattehimlens varsler, tegn og spor har gennem tiderne fascineret såvel billedkunstnere, litterater, musikere som videnskabsmænd, og dette felt udgør emnet for udstillingen og i den ledsagende tværfaglige publikation, samt i formidlingen af udstillingen. Inden for disse historiske snit samler sig grupper af kunstnere, der er fælles om interessen for himmelrummet. Det tværfaglige forskningsprojekt planlægges at sætte fokus på følgende fire faser/grupper:

I. 1780-1880 Observatorium
Tidens videnskabelige opdagelsesrejser kombineres med en fascination af det uhåndgribelige himmelrum, som undersøges med oplysningstidens rationelle logik og moderne apparater – krydret med romantikkens faible og skrækblandede fascination af rummets uendelige udstrækning. Parallelt med udviklingen inden for astronomi, fatter mange kunstnere interesse for især månen. Videnskab og mystik er i kunstens verden to sider af samme sag. Samtidig bliver rummet genstand for en fantasi om en verden hinsides det jordiske, ikke mindst beskrevet af Jules Verne i Rejsen til månen (1865).

Inden for dansk kunst og litteratur gælder det blandt andre følgende navne: N.A. Abildgaard, J.C. Dahl, Jens Juel, Christen Købke og Frederik Sødring, samt forfatterne B.S. Ingemann, J.L. Heiberg, N.S. F. Grundtvig, som perspektiveres i lyset af tysk romantik (J.W.Goethe, C.D. Friedrich, C.G. Carus m. fl.). Musikalsk set er det især i dansk og europæisk sangtradition samme tematik udfoldes.

II. 1880-1920 Himmeldybet
Fra omkring 1880 bliver astronomien udviklet markant på linje med andre naturvidenskabelige discipliner, ikke mindst i Frankrig, og astronomiens udstyr og landvindinger blev præsenteret på blandt andet de store Verdensudstillinger. I takt med den stadig mere præcise kortlægning af rummet beskæftiger kunstnerne sig med livet hinsides det jordiske og tilværelsens dybde. Tidens opfattelse himmelrummet er præget af en naturvidenskabelig præcision kombineret med åndelige og religiøse retninger. Dette gælder især i symbolismen omkring år 1900, men det er en tendens, der fortsætter også i tiden omkring 1. verdenskrig, hvor nød og elendighed hensatte mange til fantasier om et andet liv ude i rummet; hinsides de jordiske trængsler. På dansk grund ser man i denne periode måne, sol, stjerner og nordlys skildret af kunstnere som bl.a. Jens Lund, Harald Molkte, Valdemar Schønheyder Møller, J.F. Willumsen, Ernst Zeuthen m.fl. Inden for litteraturen kan man fremhæve Johannes Jørgensen, kredsen omkring Taarnet samt Jacob Knudsen, Thøger Larsen og Sophus Michaelïs. Inden for musikken gælder det fx Carl Nielsen Helios-ouverturen, 1902, Gustav Holst Planeterne (1914-16) og Rued Langaard, Sfærernes Musik (1916-18). I filmgenren fremkommer de første science fiction-film, Rejsen til Månen i 1902 og Himmelskibet fra 1917, som blev omskrevet til roman af S. Michaelïs i 1921.

III. 1920 – 1970 Kloderne kamp & Dans mellem stjerner
I tiden efter 1. verdenskrig indgår de kosmiske motiver i den moderne abstrakte kunst. Kunstnere som Vilhelm Bjerke Petersen skabte med blik for fx Kandinskys kosmiske, abstrakte visioner selv værker med kosmiske elementer. Hos andre som fx Else Alfelt, Egill Jacobsen og Carl Henning-Pedersen hvirvles sole, måner, stjerner rundt i skildringer af kosmiske landskaber, mens andre som Olivia Holm-Møller skildrer klodernes kamp i sine visionære, farvestærke værker. Samtidig indgår gengivelser af månen, solen og stjerner i mere lyriske og poetiske skildringer af naturen og himlen, som fx i værker af Oluf Høst, Harald Leth, Olivia Holm Møller samt Jens Søndergaard. Atter andre kunstnere, som eksempelvis Frede Christoffersen, undersøger gennem intense, farveteoretiske studier månen og dens alsidige fremtrædelsesformer.
Den abstrakte og den ekspressive skildring af himmelrummet og de kosmiske kræfter finder sin litterære pendant i naturlyrikken hos Thorkild Bjørnvig samt Heretica-kredsen.

IV. 1970 – 2010 Månen tur-retur
Fra den første månelanding i 1969 og frem til i dag ser man en fortsat interesse for skildringen af himmelrummets elementer, selv om det romantiske projekt er fuldført. Romantikkens og symbolismens mystik og magi er nu afløst af en mere saglig brug af astronomi og matetematik som naturvidenskabelige metoder, der omsættes mere eller mindre direkte i kunsten. Her kan nævnes kunstnere som Thorbjørn Lausten, Steffen Jørgensen, Olafur Eliasson samt kunstnerduoen Morten Skriver og Christian Skeels og deres samarbejde med Niels Bohr instituttet. I rumfartens tidlige år skildres livet i rummet især inden for science fiction-film (2001 A Space Odeyssey (1968), Solaris (1972), Star Wars (1977-83 /1999-2008) – et felt, der også har påvirket moderne kunstneres og musikeres fortsatte interesse for emnet.

Udstillingskatalog
Det er formålet at udgive den første forskningsbaserede publikation om forholdet mellem astronomi og billedkunst i perioden ca. 1780-2010. Bogen tilrettelægges som en tværfaglig antologi på 200 sider, format ca. 25 x 21 cm med ca. 70 illustrationer.

Foruden en fælles faglig artikel af de projektansvarlige museumsinspektører er en række eksterne forfattere inviteret til at bidrage med specifikke emner, der belyser delaspekter af emnet.

Baggrund og formål
I de to projektdeltagende museers samlinger findes en række værker med kosmiske motiver af en række af de ovenfor nævnte kunstnere; disse har imidlertid aldrig i en dansk museumskontekst været genstand for en selvstændig tematisk undersøgelse med en tværfaglig perspektivering.

Nærværende projekt ligger delvis i forlængelse af museernes og de to projektansvarliges tidligere samarbejde om forsknings-, udstillings- og bogprojekter, hvor nogle bredt anlagte temaer er blevet belyst i forhold til en tværfaglig indfaldsvinkel: Himlens spejl – Skyer og vejrlig i dansk kunst 1770-1880 (2002-2003), ARS UNA -Johan Rohde. Sølv – møbler – bogkunst – maleri (2005-2006) og Livslyst – Sundhed, skønhed og styrke i dansk kunst 1890-1940 (2008-2009). I forbindelse med alle ovennævnte udstillinger er udkommet tværfaglige publikationer, som efterfølgende er blevet oversat til hhv. fransk, tysk og engelsk.