facebook pixel
Foto: Ole Akhøj

Astrid Holm

'Den gamle havn i Collioure '

1913

Som den eneste dansker nogensinde opnåede Astrid Holm at blive elev hos den franske kunstner Henri Matisse. Og af en kvindelig kunstner at være fik hun usædvanlig stor indflydelse i det danske kunstmiljø. Astrid Holm er en kunstner, der er vigtig at kende, mener en af museets eksperter, kunsthistoriker Liza Kaaring.

Hvorfor er Astrid Holm en fantastisk kunstner?

“Du skal kende Astrid Holm, fordi hun er en central kunstner inden for den tidlige danske modernisme. Det vil sige de nye strømninger, der udforskede og udfordrede maleriets formsprog i starten af det 20. århundrede. For eksempel ekspressionisme, kubisme og futurisme.

Som en af de første danskere tog hun de nye strømninger med hjem fra Paris efter et længere ophold fra 1909 til 1914. Dernede var hun en del af det internationale kunstliv. Og som den eneste danske kunstner blev hun elev hos Henri Matisse. En de største franske kunstnere fra perioden.

I maleriet af havnen i Collioure følger hun i Matisses fodspor både stilistisk og motivmæssigt. Matisse havde nemlig også malet den havn. Og som hos Matisse er udtrykket præget af mangel på rumlig dybde og forenklede former. For eksempel bjergene i baggrunden, der fremstår som enkle farvefelter. Vandet er desuden løst skitseret med hurtige penselstrøg. Og så kan vi se de her brede konturlinjer, der også er typisk for Matisses stil.”

Fakta

Astrid Holm (1876-1937)

Datering: 1913
Materiale: Olie på lærred
Mål: 49 x 63,5 cm
Erhvervelse: Købt 2012

 

Hvorfor er Astrid Holm ikke mere kendt end hun er i dag?

“Det er på en måde også mærkeligt. Da hun kommer tilbage fra Paris, får hun nemlig både anerkendelse som kunstner og stor indflydelse i kunstlivet.

Hun får mulighed for at vise sine malerier på to store udstillinger, hvor hendes værker er i centrum. Blandt andet en soloudstilling. Det er usædvanligt for en kvinde.

Hun bliver også rost på linje med mandlige kolleger og kommer til at sidde i komitéen for Kunstnernes Efterårsudstilling i 1918. En udstilling, der bliver en historisk skandale og succes på samme tid, fordi kunstværkerne er så progressive og provokerende.

Når hun alligevel bliver glemt af eftertiden, hænger det nok sammen med, dels at hun er kvinde, dels at hun begynder at bruge mange kræfter på andre ting.

I 1916 etablerer hun sin egen kunstskole, der bliver utrolig populær. Senere bliver hun også leder af en croquisskole, og i 1921 bliver hun den første kvindelige lærer på Kunstakademiet i København. I den forbindelse skifter hun maleriet ud med vævning, som var et mindre anerkendt kunstnerisk udtryk.

Alle de her aktiviteter betyder, at hun får stor indflydelse. Men også at hendes produktion af malerier bliver mindre, fordi hun brugte kræfterne på noget andet. Det behøver ikke være en hindring, for der er mandlige kunstnere, hvis udvikling og niveau ligner hendes, og som alligevel har fået en fin placering i kunsthistorien. For eksempel den samtidige kunstner Jais Nielsen.

Så en kunstner kan sagtens have været indflydelsesrig og anerkendt i sin samtid, men alligevel blive glemt, når der skal skrives kunsthistorie. I det her tilfælde er Astrid Holm nok bukket under for sit køn. For kunsthistorien bærer tydeligt præg af en forestilling om, at store kunstnere er mænd.”

 

Hvorfor fortjener hun at være mere kendt?

“Heldigvis er der voksende opmærksomhed på Astrid Holm, så nutidens kunsthistorikere er i gang med at råde bod på det begrænsede kendskab til hende med forskning, bøger og udstillinger.

Og det er velfortjent. For udover at male smukke billeder, så spillede hun en vigtig rolle for udviklingen af modernistisk kunst i Danmark.”

 

Hvordan kan det være, at Astrids Holms værker befinder sig i Fuglsangs samling?

Fuglsang Kunstmuseum ejer to malerier af Astrid Holm, hvor havnen ved Collioure er det ene. Det andet er et modelbillede fra 1915. Begge værker er fine repræsentanter for de eksperimenter med maleriets udtryksmidler, som finder sted i perioden.

For museet er det vigtigt, at de kvindelige kunstnere fra tiden indgår i museets samling på lige fod med mændene. Og selvom det kan være vanskeligt at opspore relevante værker, der er i god nok stand til at kunne bevares for eftertiden, har museet stort fokus på at rette op på samlingens skæve kønsbalance. Købet af dette maleri i 2012 bidrager til en mere retvisende balance.

 

Vær opmærksom på, at værket ikke nødvendigvis er udstillet i museet.

Liza Kaaring er kunsthistoriker og museumsinspektør på Fuglsang Kunstmuseum. Her har hun særligt ansvar for museets forskning.

Søgning

Note: Danish only