© Donation Jorn, Silkeborg/VISDA. Foto: Ole Akhøj

Asger Jorn

'De efterladte'

1950

Tre skikkelser med opspilede øjne toner frem i et morads af rød, sort og brun. Under dem tegner hvide penselstrøg konturerne af en figur, der er stedt til hvile.

Asger Jorn malede De efterladte fem år efter 2. Verdenskrig sluttede. Men den kolde krig kastede en massiv skygge over freden. Han var bange for, at det hele ville gentage sig.

En af museets eksperter, kunsthistoriker Guri Skygge Andersen, giver her et indblik i Jorns angstfyldte Cobra-maleri.

Hvorfor er maleriet her så bemærkelsesværdigt?

“Det viser Asger Jorns fantastiske evne til at koncentrere en kraftfuld energi i et maleri. Vi kan se tænder, opspilede øjne og noget, der ligner skeletter og farlige masker.

Selvom vi ikke kan se præcis, hvad der foregår, så giver billedet en følelse af, at det er alvorligt. Måske følelsen af at have mistet nogen, efter de har været i krig.

Asger Jorn er en af de mest berømte, danske kunstnere fra 1900-tallet. Efter sin død udråbte kunstverdenen Jorn til at være den største skandinaviske kunstner efter Edvard Munch.

Billedet stammer fra hans Cobra-periode, der kun varede i ganske få år fra 1948 til 1951. Han er især berømt for at være en af medstifterne af den internationale Cobra-bevægelse.”

 

Video: Se kunstformidler Guri Skygge Andersen fortælle om Jorns ‘De efterladte’.

Hvad ville Asger Jorn med kunstværket?

“Sammen med de andre Cobra-kunstnere forsøgte han at gøre sig fri af den vestlige kunsts traditioner. Vesten var brudt sammen under krigen få år tidligere, så meget af det, som traditionerne byggede på, gav ikke længere mening for dem.

I stedet for lod han sig for eksempel inspirere af kunst fra Afrika, Sydamerika og Østen. Eller af oldtidskunst, kalkmalerier fra middelalderen, børnetegninger og sindslidendes kunst.

Han ville prøve at finde en bagvedliggende urkraft i formsproget. Noget oprindeligt. Noget som alle mennesker ville kunne relatere til, uanset hvor de kom fra, eller hvor rige eller fattige de var.”

 

Hvad fortæller maleriet om den tid, det er skabt i?

“Billedet vidner om den udbredte frygt for en ny krig, som herskede på det her tidspunkt kort efter 2. Verdenskrig. Mange var bange for, at det hele ville eksplodere igen.

Jorn var selv bange for en ny krig og led af angst i den her periode. Maleriet knytter sig til en større serie billeder med titlen Krigsvisioner. Her forsøgte han at udtrykke følelser som angst, afmagt, sorg og vrede.”

 

Fakta

Asger Jorn (1914-1973)

Datering: 1950
Materiale: Olie på lærred
Mål: 62 x 93 cm
Erhvervelse: Testamentarisk gave 1984 fra Erik C. Mengel

 

Hvad kendetegner Asger Jorns teknik?

“Det lyder måske mærkeligt, men det spiller en kæmpe rolle, at man så tydeligt kan se, at der er brugt maling. At man kan se hans bevægelser helt åbenlyst i penselstrøgene. Han lader helt bevidst være med at skjule processen og materialet, som kunstværket er gjort af.

Den vilde og spontane teknik betyder også, at nogle mener, at en femårig kunne have malet det. Men det ville Jorn have taget som en ros.

For hvis han som voksen kunne skabe et udtryk som en femårig, så havde han ramt et universelt og uspoleret billedsprog, der var for alle mennesker. Et sprog som måske kunne inspirere dem, der oplever værkerne, til at blive mere kreative.”

 

Tre vigtige detaljer ifølge Guri Skygge Andersen:

1.“Læg mærke til den svungne figur i bunden af billedet. Er det en drage eller en død person med blottede ribben? Figurerne forvandler sig hele tiden. Jeg oplever, at jeg konstant forhandler med mig selv om, hvad jeg ser.”

2.“Se i øverste venstre hjørne, hvordan han har duppet malingen skødesløst på. Det viser en spontan proces, som han ikke har noget imod, at vi kan gennemskue.”

3.“De tre maskelignende figurer øverst i maleriet er et godt eksempel på Cobra-stilen. De er typisk inspireret af børns og sindslidendes kunst eller masker og figurer, som Jorn havde set på etnografiske museer. De giver en urolig og mystisk stemning.”

Vær opmærksom på, at værket ikke nødvendigvis er udstillet i museet.

Guri Skygge Andersen er kunstformidler og kunsthistoriker. Til daglig har hun ansvar for museets undervisning og workshops.

Søgning

Note: Danish only